Flyt med i nyopførte Roholmparken, og gør tilværelsen levende

Den bedste hverdag i alle årstider

Nyd fællesskabet og trygheden, dyrk haverne og hobbyerne, og del alle mulighederne.

    Hør mere om de 56 spændende lejligheder i Roholmparken?

    Udfyld blot nedenstående, og vi kontakter dig snarest.





    OM ROHOLMPARKEN

    Længe leve fællesheden!

    Roholmparken er et etableret sted, hvor mennesker møder hinanden, hvor indeliv møder udeliv, og hvor dagligdagen kan deles. Her er du ikke kun lejer, men nabo i et bofællesskab med mennesker, der værdsætter det nære samvær og de grønne omgivelser.

    De dejlige lejligheder er integreret med området, så du både kan dyrke de private stunder og deltage i de fælles aktiviteter i de mange haverum, der ligger lige foran døren. Livet i de grønne rammer og adgangen til de rolige udearealer er en del af selve grundidéen i Roholmparken, men også en vigtig del af Albertslunds identitet, hvor naturen altid er tæt på.

    Her får livet mere plads, fordi Roholmparken er skabt for at gøre de grønne arealer til en del af din bolig hele året. Hyg dig på din faste plads på bænken lige ved siden af hoveddøren, eller sæt dig på terrassen, nyd solen, avisen eller en snak med naboerne – og tag en dyb indånding.

    Nyd det flotte fælleshus, dyrk dine interesser – og se naboskabet vokse
    Roholmparkens frodighed med indbydende træer, buske og bede giver dig hver dag en glædelig følelse af at bo midt i naturen. Velholdte staudehaver og gårdmiljøer gør det varieret og trygt at færdes langs de grønne stier mellem boligerne. I det dejlige, træbeklædte fælleshus findes gode rammer til de ugentlige møder og de faste månedlige fællesspisninger, hvor beboerne samles om det gode måltid. Her er også et praktisk gæsteværelse med tilhørende badefaciliteter, som gør det nemt at have overnattende besøg af familie og venner. Der findes desuden et fælles værkstedsrum, som giver dig plads til at arbejde med egne hobbyprojekter eller foretage mindre reparationer af cyklen under tag.

    Alle lejligheder har niveaufri adgang og er bygget, så de kan følge med alderens voksende behov for hjælp og installering af velfærdsteknologi. Når du først er flyttet ind i Roholmparken, kan du mærke, at du er kommet til et sted, hvor man har lyst til at blive boende.

    Beliggenhed

    Lige midt i livet

    Der er noget specielt over Roholmparken, der skal mærkes. Du vil føle, du tager plads midt i et sted, der egentlig er en park. Området er skabt til at blive oplevet med øjnene, næsen og ikke mindst munden, da bærbuskene og frugttræerne kan mærkes i luften sammen med den gode duft af resten af de afgrøder, der vokser mellem hjemmene.

    Her er trygt. Her passer man på hinanden, snakker, mødes og glæder sig over årets gang midt i det hele. Veje, stier og grønne korridorer forbinder parken i sig selv, men leder også ud til mange flere oplevelser i resten af Albertslund, der har fællesskabet og det grønne liv som en fasttømret del af hele sin vision.

    Albertslund overrasker altid positivt. Mange har aldrig selv oplevet, hvor meget ro og hygge, der egentlig findes her. De mange lave bebyggelser, og det faktum at helt op til 60 % af visse af byens dele er udlagt til naturområder, gør dette til et helt særligt sted. En forgangsby for miljø, bæredygtighed og fællesskab, der stadig kun har 20 minutter til Københavns dynamiske storbyliv, som også let nås med S-tog og via supercykelstier.

    Som få andre steder er her skabt løsninger til de fleste behov. Fra parkering over de grønne fingres favoritøvelser til nye møder mellem mennesker.

    https://roholmparken.dk/wp-content/uploads/2022/10/Map@2x.png
    https://roholmparken.dk/wp-content/uploads/2022/10/Group-1761.jpg
    0
    Lejligheder
    0
    Værelser
    0
    Husleje fra
    https://roholmparken.dk/wp-content/uploads/2022/10/Group-1760.jpg

    BOLIGERNE

    Samklang, grobund og privatliv

    Tilgængelighed er et nøgleord i Roholmparken. Lys og adgang til udelivet er vigtige elementer her, men naturligvis skal hjemmet være den trygge base, du har behov for.

    De 56 arkitekttegnede kvalitetsboliger findes på stueplan og 1. salsplan. Selvfølgelig har de øverste adgang til elevator. Lejlighedernes størrelse på 65 kvm og 85 kvm er både overskuelige, praktiske og velegnet til både enlige og par.

    De bygges i et naboskab med op til 20 boliger, hvilket giver både privatliv og nærmiljø. Hver lejlighed er skabt, så den er nem at møblere i din stil. Alt er forberedt på, at mens tiden går, bliver du også ældre, så her er der gjort de nødvendige forberedelser til de hjælpemidler, du skulle få brug for. De arkitekttegnede løsninger og gedigne, sunde materialer er udvalgt efter at få en stilfuld, patineret personlighed over årene, og husenes træbeklædning bygger en naturlig bro mellem inde og ude.

    Eksempel på plantegninger